Ruter og stævneplads

Ridning i skoven – vigtig information til ALLE

skov4Alle ryttere skal ride enten i græsmidten eller langs højre side af stierne. Rid så du tager mest muligt hensyn til underlaget – ellers risikerer den arrangerende klub at skulle betale for udbedringer af stierne!

Ryttere bedes udvise pli og hensyn overfor skovens øvrige gæster: cyklister og fodgængere SKAL passeres i skridt.

I skoven er der 4 offentlige vej (alle er grusveje) som skal krydses flere gange undervejs. Bilisterne vil have skiltning, som indikerer, at der er risiko for ryttere, men det er rytterens ansvar at være opmærksom på trafik, når disse veje skal følges eller krydses.

Alle hjælper-biler skal have et skilt i forruden.

Det er STRENGT forbudt at køre på andet end de offentlige veje i skoven!

Al kørsel på skovstierne vil medføre øjeblikkelig bortvisning og diskvalifikation fra stævnet!

AL GALOP I SKRIDT OG TRAVZONERNE MEDFØRER DISKVALIFIKATION!

Stævnepladsen

Stævnepladsen er en stor åben plads midt i skoven. Her er ingen strøm eller vand normalt og derfor skal ALT fragtes derud.

Pladsen vil ved ankomst være inddelt i områder – køleområde, dyrlægekontrol, hvileområde osv. Med skiltning. Biler og trailer kan parkeres i parkeringsområdet. Alle dyrlægekontroller og start og mål er fra denne plads i skoven. Der vil være P-vagt til at hjælpe med parkeringen, deres anvisninger skal følges.

DET ER IKKE tilladt at køre med biler på marken, hvor der er køle og hvileområde!! og ALLE der gør det risikerer diskvalifikation fra stævnet. Det er heller ikke tilladt fredag inden stævnet!

Der vil være mulighed for at komme og opsætte sine ting fredag fra kl 16.

Ruter

skov2Ruterne er markeret med tydelige skilte med pile i rutens farve. Da ruterne er lagt så man rider så lange stræk som muligt uden sving så kan der være langt imellem skiltene, men der vil være angivelser hver gang ruten drejer – så bare fortsæt ligeud til du finder det næste skilt!

På kortene er de offentlige veje tegnet ind med grøn farve, bemærk at de offentlige veje skal passeres flere gange undervejs og enkelte gange vil ruten også følge offentlige veje. Normalt er der kun begrænset trafik på disse veje, men alle ryttere skal påregne at kunne møde biler.

Der må kun foretages assistance af ekvipager hvor disse krydser de offentlige veje.

Ruten er god og mest faste grusveje, men såler kan være en fordel. Der er steder med græs, mos eller store mængder nedfaldne blade, hvor vi henstiller til forsigtighed, her kan være glat! Når det er vådt eller frost anbefales derfor brodder.

Der vil være opstillet flere vandposter på ruten.